I årtier har modelkroppen været et symbol på skønhedsidealer, der både fascinerer og frustrerer. Vi ser den på catwalken, i magasiner og på sociale medier – ofte som et billede på det perfekte. Men hvad gemmer der sig egentlig bag det polerede ydre? Er det realistisk at stræbe efter modelkroppen, eller er der flere myter end sandheder forbundet med dette ikoniske kropsideal?

I denne artikel dykker vi ned i historien bag modelkroppen, undersøger de mest udbredte myter og lader eksperter og modeller selv komme til orde. Vi ser nærmere på, hvordan genetik, kost og træning spiller ind, og hvordan sundhed og skønhed ikke nødvendigvis er det samme. Samtidig ser vi på, hvordan sociale medier og digitale redigeringer påvirker vores opfattelse af kroppe, og om der er forandring på vej mod mere kropsdiversitet i modelbranchen. Til sidst får du eksperternes bedste råd til at opbygge et sundt forhold til din egen krop.

Historien bag modelkroppen: Idealer gennem tiden

Idealet om modelkroppen har ændret sig markant gennem historien og afspejler både samfundstendenser og kulturelle normer. I 1950’erne blev den timeglasformede figur, med former og kurver som Marilyn Monroe, betragtet som det ypperste ideal.

Få mere information om model krop her.

I 1960’erne og 70’erne skete et markant skift, hvor den slanke, næsten drengede Twiggy-type dominerede modebilledet. 1980’erne bragte fokus på fitness og sundhed, hvilket gav plads til mere atletiske modeller som Cindy Crawford.

Siden 1990’erne har den ekstremt slanke “heroin chic”-stil, personificeret af Kate Moss, præget branchen, indtil nyere årtiers øgede fokus på kropsdiversitet og inklusion begyndte at vinde frem. Gennem tiden har modelkroppen altså været alt fra kurvet til ultratynd – og altid et spejl af den samtid, den befinder sig i.

De mest sejlivede myter om modelkroppen

Når snakken falder på modelkroppen, er der flere myter, som bliver ved med at hænge fast – selvom de for længst burde være aflivet. En af de mest udbredte er idéen om, at alle modeller er naturligt tynde og nærmest kan spise, hvad de vil, uden at tage på.

Men sandheden er, at de færreste opfylder branchens idealer uden en kombination af streng disciplin, kostplaner og ofte også hård træning.

En anden sejlivet myte handler om, at en modelkrop er synonym med sundhed. Mange forbinder lav vægt med et godt helbred, men eksperter understreger, at en meget lav fedtprocent og ekstreme diæter kan være forbundet med alvorlige helbredsrisici.

Endelig tror mange fejlagtigt, at modelkroppen er opnåelig for alle, hvis blot man arbejder hårdt nok – men genetik spiller en stor rolle for både højde, kropsbygning og hvordan kroppen reagerer på kost og motion. Disse myter bidrager til urealistiske forventninger og pres, både blandt unge og voksne, og det er vigtigt at kende sandhederne bag facaden.

Genetik, kost og træning: Hvad former en modelkrop?

Når man ser på, hvad der egentlig former en såkaldt modelkrop, peger eksperter på et samspil mellem genetik, kost og træning. Genetiske faktorer spiller en væsentlig rolle – blandt andet bestemmer de, hvor på kroppen fedt lagres, hvordan ens muskelmasse udvikler sig, og hvad ens naturlige kropsbygning er.

Derfor kan to personer følge nøjagtigt samme trænings- og kostplan og stadig ende med vidt forskellige resultater. Kost og træning er dog stadig afgørende redskaber. En balanceret kost med fokus på næringsrige fødevarer og passende kalorieindtag hjælper med at regulere vægt og energi, mens målrettet træning kan styrke og forme kroppen.

Men det er vigtigt at understrege, at selv med den “perfekte” livsstil kan ikke alle få en krop, der matcher modebranchens idealer – simpelthen fordi genetikken sætter rammerne. Modelkroppen er altså sjældent kun et resultat af hårdt arbejde; den er i høj grad også medfødt.

Sundhed kontra skønhed: Eksperterne vejer ind

Når det kommer til balancen mellem sundhed og skønhed, understreger eksperter, at de to begreber ofte bliver forvekslet – især i modebranchen. Ifølge klinisk diætist Mette Pedersen er en modelkrop, som vi ser den i medierne, ikke nødvendigvis et udtryk for optimal sundhed. “Det er vigtigt at huske, at en lav vægt eller en slank figur ikke automatisk betyder, at man er sund,” forklarer hun.

Læge og forsker Jesper Holm påpeger desuden, at mange modeller lever under et stort pres for at opretholde bestemte mål, hvilket kan føre til usunde spisevaner og stress.

Eksperterne er enige om, at sundhed bør prioriteres over udseende, og at der findes mange forskellige sunde kropstyper – også selvom de ikke passer ind i det traditionelle modelideal. De opfordrer derfor til større fokus på trivsel, fysisk og mental sundhed frem for at jagte et snævert skønhedsideal.

Photoshop og sociale medier: Skævvridning af virkeligheden

I dag spiller Photoshop og sociale medier en enorm rolle i, hvordan modelkroppen fremstilles og opfattes. Digitale redigeringsværktøjer gør det muligt at ændre alt fra hudtone til kropsform, så modeller fremstår fejlfri og urealistisk perfekte. På Instagram og andre platforme deles billeder, der ofte er nøje udvalgt, redigeret og filtreret, hvilket skaber et glansbillede, som sjældent har rod i virkeligheden.

Ifølge eksperter bidrager denne konstante eksponering for manipulerede billeder til en skævvridning af vores opfattelse af, hvordan en “rigtig” krop ser ud.

Det kan føre til urealistiske forventninger og et negativt selvbillede, især blandt unge, der sammenligner sig med disse idealer. Det understreger vigtigheden af at være kritisk over for det, vi ser online, og huske på, at de fleste billeder, vi møder, ikke viser virkeligheden – men en digitalt bearbejdet version af den.

Modelbranchen indefra: Modeller fortæller

Når man ser glitrende kampagner og elegante catwalkshows, kan modelbranchen udefra virke glamourøs og ubekymret, men bag kulisserne gemmer der sig ofte en helt anden virkelighed. Flere modeller fortæller om et arbejdsmiljø, hvor presset for at leve op til snævre kropsidealer kan være massivt – ikke kun fra bureauer, men også fra designere, fotografer og til tider fra dem selv.

Mange beskriver, hvordan de allerede som unge blev mødt med kommentarer om deres kroppe, såsom at de skulle tabe sig eller ændre bestemte kropsdele for at passe ind i branchens standarder. “Jeg fik at vide, at jeg var for kurvet, selvom jeg var undervægtig,” fortæller en dansk model, der ikke ønsker sit navn frem.

Flere peger også på, at konkurrencen modeller imellem kan være intens, og at det kan føre til usunde sammenligninger og et anstrengt forhold til mad og motion.

På https://unik-ferie.dk/ kan du læse meget mere om model krop.

Dog oplever nogle også, at modelbranchen – særligt i de senere år – har taget små skridt mod større rummelighed og kropsdiversitet, hvor flere bureauer og mærker nu efterspørger forskellige kropstyper og udtryk.

Mange modeller understreger, at det vigtigste er at finde sin egen balance og lytte til kroppens signaler – også selvom det kan være svært i en branche, hvor udseende ofte er i centrum. At være model handler for mange ikke kun om at passe ind i et bestemt ideal, men også om at finde styrke i sig selv og turde stå ved sin egen krop, selv når omgivelsernes krav føles overvældende.

Kropsdiversitet på catwalken – er der forandring på vej?

I de seneste år er der kommet øget fokus på kropsdiversitet i modebranchen, og flere toneangivende modehuse og brands har valgt at inkludere modeller med forskellige kropstyper, aldre og baggrunde på catwalken. Eksperterne peger på, at denne udvikling både skyldes et pres fra forbrugerne og et ønske om at afspejle samfundets mangfoldighed mere realistisk.

Selvom de klassiske, slanke idealer stadig dominerer på mange af de største modeshows, ser man nu oftere plus size-modeller, ældre modeller og personer med synlige handicap på landets største modeuger.

Forandringen går dog langsomt, og der er fortsat lang vej igen, før kropsdiversitet er normen snarere end undtagelsen. Ifølge eksperterne er det afgørende, at både designere, bureauer og medier fortsætter med at udfordre de snævre skønhedsidealer, så unge kan spejle sig i mere varierede og realistiske forbilleder.

Tips til et sundt kropsbillede fra eksperterne

Når det kommer til at opbygge og bevare et sundt kropsbillede, understreger eksperterne, at det først og fremmest handler om at fokusere på kroppens funktion frem for udseende. Psykologer og ernæringseksperter anbefaler, at man øver sig i at værdsætte det, kroppen kan – som at gå, danse, grine og tage del i livet – snarere end at måle sin værdi ud fra kropsmål eller vægt.

Mange eksperter peger også på vigtigheden af at filtrere det, man ser på sociale medier, og at blive bevidst om, at de fleste billeder er redigerede eller taget under særlige forhold, der ikke afspejler virkeligheden.

At sammenligne sig med urealistiske idealer kan føre til utilfredshed og lavt selvværd, og her anbefales det at følge profiler og medier, der hylder kropsdiversitet og viser mennesker i alle former og størrelser.

Derudover er det vigtigt at tale positivt om sig selv og andre, og at udfordre negative tanker, når de opstår, for eksempel ved at spørge sig selv: “Ville jeg sige dette til en ven?” Mange eksperter opfordrer også til at søge støtte, hvis man kæmper med sit kropsbillede – det kan være hos familie, venner eller professionelle rådgivere.

Endelig fremhæves det, at et sundt kropsbillede ikke handler om at elske hver en detalje ved sin krop, men om at acceptere sig selv og have respekt for sin krop, som den er, her og nu.

Ved at arbejde aktivt med disse strategier kan man tage et vigtigt skridt mod større trivsel og selvaccept, uanset hvad modebranchen eller samfundets skønhedsidealer måtte diktere.